Siemens 3.0MW Direct drive. (Foto: Siemens Wind Power)

Jeg bor i Hjortsvang

Info om Hjortsvang

Hjortsvang ligger naturskønt på den jyske højderyg lige midt i Jylland. Cirka 20 minutters kørsel fra Horsens eller Vejle og 15 minutter fra E45. Se kort og rutevejledning her.
 
Som ny tilflytter mærker man straks, at Hjortsvang er en meget aktiv landsby. Landsbyfællesskabet er i højsædet her, og man bydes velkommen med en folder der fortæller om lokalsamfundet. Nogle af foreningerne giver endda det første års medlemsskab gratis. Der  er også vedlagt en invitation til fællesspisning, hvor man møder mange af sine nye naboer.
  
Har man brug for hjælp til et eller andet praktisk, er der altid nogen, som vil give en hånd med eller har en maskine, der kan klare ærterne. Man kan også deltage i en eller flere af de mange aktiviteter, som vi alle er med til at arrangere i løbet af året.
 
Midt i Hjortsvang ligger Hjortsvang Forsamlingshus, der er rammen om mange af de aktiviteter, som beboerne i Hjortsvang sætter i værk. Forsamlingshuset lejes også ud til fester, foredrag, generalforsamlinger og meget andet.
 
Læs mere om Hjortsvang Forsamlingshus her.
 

Jeg kommer fra Uldum

Info om Uldum

Uldum sogn - der i dag er en del af Hedensted kommune - ligger sådan ca. 18 km fra Vejle og Horsens i hjertet af den skønne østjyske natur, nær ved Legoland, Løveparken Givskud og Gudenåen. Indenfor en radius af ca. 20 km har du fjordene ved Vejle og Horsens, Vejle ådal, skovene og dalene ved Grejs og de smukke søer omkring Jelling, Søhøjlandet ved Silkeborg, Gudenåens kilder, Rørbæk sø og ikke mindst den gamle Hærvej.

Ikke langt fra byen, ligger det skønne kærområde - Uldum Kær - hvor Gudenåen slynger sig igennem grønne enge, sumpskov og små vandhuller.

Jeg arbejder på SWP

Info om Siemens Wind Power

Siemens Wind Power A/S er en international virksomhed under Siemens AG koncernen. Virksomheden har hovedsæde i Brande, Danmark.

Siemens Wind Power beskæftiger sig med udvikling, salg, produktion og servicering af vindmøller og vindmølleparker. Siemens AG opkøbte 1. december 2004 det tidligere Bonus Energy A/S, hvorefter Siemens efter overtagelsen har øget vindmølleproducentens aktiviteter betydeligt. I regnskabsåret 2008/2009 kom selskabet ud med en omsætning på 2,671 mia. kr. og et nettoresultat på 854 mio. kr. På verdensplan havde selskabet omkring 6.100 medarbejdere, hvoraf 3.913 var ansat i Danmark. Flest medarbejdere var ansat på hovedsædet i Brande, omkring 1.200 medarbejdere på vindmøllevingefabrikken i Aalborg og ca. 200 medarbejdere på vindmøllevingefabrikken i Engesvang.

Jens Markussen | Borgergade 19, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: +45 61 68 69 40 | jens61686940@gmail.com